Har du en arbejdsrelateret sygdom eller skade?
Aleris-Hamlet hjælper Kriminalforsorgens medarbejdere med hurtig udredning og behandling af arbejdsrelaterede sygdomme og skader.
Aleris-Hamlet og Kriminalforsorgen har indgået aftale om en sundhedsordning, som skal sikre hurtig diagnose og behandling af arbejdsrelaterede sygdomme og skader. Der således ikke tale om en egentlig sundhedsforsikring.
Hvad dækker sundhedsordningen?
Sygdomme og skader, der er opstået i forbindelse med udførelse af arbejde, er dækket af denne sundhedsordning.
Massage, som er et led i behandling af et arbejdsrelateret sygdoms- eller skadesforløb, er også dækket af sundhedsordningen.
Hvad er sundhedsordningens formål?
Sundhedsordningens primære formål er at sikre, at du som medarbejder får hurtig adgang til relevant udredning og evt. opstart af behandling. Det er således ikke en forudsætning, at du skal færdigudredes eller færdigbehandles i sundhedsordningens regi.
Vi bestræber os på at færdigudrede – eller færdigbehandle dig, men hvis det ikke er muligt, henvises til du til det offentlige sundhedsvæsen via din egen læge.
Hvilke behandlinger indgår i sundhedsordningen?
Sundhedsordningen består af fysioterapi, massage, kiropraktor og zoneterapi. Det betyder, at du som medarbejder kan benytte/visiteres til et af disse 4 tilbud. I særlige tilfælde kan man få tilbudt behandling hos flere faggrupper i samme behandlingsforløb.
Der må gerne foretages mere end en ydelse pr. besøg eller mere omfattende behandlingsindsats på et besøg - fx træning og massage, hvis det fagligt skønnes mere hensigtsmæssigt både for dig og behandlingseffekten. Det betyder, at nogle medarbejdere fx vil opleve, at de kommer tre gange hos behandleren og andre 6 gange eller mere.
Såfremt du oplever tilbagefald eller en ny skade indtræffer efter afslutning af et forløb, kan du få tildelt et nyt forløb.
NB. Såfremt du vælger at fortsætte behandlingen udover det sundhedsordningen tilbyder, er dette muligt, men med en egenbetaling svarende til klinikkens normale priser. Klinikken vil oplyse dig om dette.
Sådan gør du?
Har du brug for hjælp, kontakt Aleris-Hamlet Hospitaler på telefon 3817 0440