Menières sygdom
Menières sygdom giver ofte anfald af hørenedsættelse, susen for ørene og svimmelhed.
Ørestenssygdom (BPPV) er den hyppigste årsag til svimmelhedsanfald. Ca. 40% af dem, som lider af svimmelhed, har løse øresten. Sygdommen ses sjældent hos børn og unge mennesker, men i løbet af livet vil halvdelen af os nå at opleve ørestenssvimmelhed. Ses oftest hos kvinder (65%).
Ørestenssygdom skyldes, at kalkkrystaller fra ørestensorganerne i det indre øre har forvildet sig ind i en af de seks væskefyldte buegange, som er en vigtig del af vores balancesystem. Her registreres, om hovedet er op eller ned, til højre eller venstre, forlæns eller baglæns. Når der er løse øresten i buegangene, kommer der mere bevægelse i væsken, og vores hjerne opfatter derfor en normal hovedbevægelse som meget voldsom, hvilket udløser svimmelhed.
De kan blive slået løse ved et kraftigt slag på hovedet. I andre tilfælde slipper ørestenene løs og ind i buegangene uden, at man ved hvorfor.
Anfaldene udløses ofte ved stillingsændringer fx hvis man lægger sig ned, rejser sig op, vender sig i sengen eller drejer hovedet hurtigt mod en side eller hvis man bøjer nakken bagover eller læner sig forover. Anfaldene varer under et ½ minut, men de er meget kraftige og ubehagelige, idet det føles som om, at omgivelserne snurrer rundt for én. Nogle patienter reagerer også med kvalme og opkastning. Andre gange opleves det mere som søsyge-lignende svimmelhed, hvis det er fastsiddende øresten.
Diagnosen stilles ved en såkaldt Dix Hallpikes test og en Pagnini-McClure test, hvor patienten får briller på, som forstørrer øjnene på en skærm. Derved kan man følge øjenbevægelserne, når patienten lægges ned på siderne.
Videobrillerne anvendes også i selve behandlingen af øresten, når speciallægen med særlige manøvrer styrer de løseøresten ud af buegangen og tilbage ’på plads’ i det indre øre, hvor de kommer fra, så de ikke forstyrrer balancesansen.
I Søborg kan vi tilbyde behandling med den meget efterspurgte TRV Svimmelhedsstol.
Det betyder, at vi nu også kan hjælpe de patienter, som har fastsiddende øresten samt øresten i de forreste buegange.
Menières sygdom giver ofte anfald af hørenedsættelse, susen for ørene og svimmelhed.
Virus på balancenerven kan resultere i et pludseligt anfald af svimmelhed og kvalme.
En knude på balancenerven er en godartet svulst, der kan være årsag til nedsat hørelse og svimmelhed.
Svimmelhed og løse øresten er en hyppig følgevirkning efter en hjernerystelse.
Svimmelhed er en hyppig komplikation efter en blodprop eller blødning i hjernen -specielt i lillehjernen.
Migræne-relateret svimmelhed er en hyppig årsag til svimmelhed og problemer med balancen.
En tumor i hjernen kan give svimmelhed og besvær med balancen. Aleris-Hamlets Svimmelhedsklinik tilbyder hurtig udredning.