Udskiftning af knæprotese
En knæprotese bliver med årene slidt, og der er derfor altid en risiko for, at det kan medføre en løsning af protesedelene. Dette giver smerter i leddene, og man er derfor nødsaget at udskifte knæprotesen.
Det er svært at sige noget generelt om en udskiftningsoperation. Omfanget af operationen er afhængig af mange faktorer såsom:
- Hvad der er nødvendigt at udskifte?
- Er der sket skade på den eksisterende knogle etc.?
Det kan være nødvendigt at foretage transplantation af knogle, og i visse tilfælde kræves specialproteser.
Mange udskiftninger kan fortages på Aleris-Hamlet, men der kan være specielle forhold, der gør, at udskiftningen skal foretages på en specialafdeling.
Risikoen ved en udskiftningsoperation er generelt lidt større i forhold til en førstegangsoperation. Frem for alt er der en større risiko for komplikationer med betændelse.