Sådan fungerer dit hjerte
Hjertet er opbygget af muskelvæv. Det er en udholdende trykpumpe, som konstant forsyner vores organer med blod og derigennem giver kroppen ilt og næring.
Hjertekrampe føles som en knugende, trykkende smerte eller en sammensnørende fornemmelse, sædvanligvis bag brystbenet. Smerten kan stråle ud til den ene eller begge arme, som regel den venstre arm. Smerten kan også stråle til hals, kæbe og mave eller ryg. Hjertekrampe kan både ramme kvinder og mænd.
Hjertekrampe udløses oftest af fysisk anstrengelse eller af psykisk stress, ved kuldepåvirkning eller store måltider. Smerterne forsvinder normalt hurtigt, når man holder op med at anstrenge sig.
I langt de fleste tilfælde skyldes hjertekrampe åreforkalkning i hjertets kranspulsårer, som forsyner hjertemusklen med iltmættet blod og næringsstoffer. Åreforkalkning medfører forsnævringer i kranspulsårerne, så blodet ikke kan flyde frit. Derfor får hjertet tilført for lidt ilt, når det skal anstrenge sig. Dette giver smerter i hjertet.
Hjertekrampe kan forværres af anden sygdom, som øger hjertets arbejde fx forhøjet stofskifte, feber, hjerterytmeforstyrrelser eller sygdomme i hjertets klapper. I sjældne tilfælde kan hjertekrampe skyldes, at kranspulsårene trækker sig sammen og bliver så snævre, at blodforsyningen forringes.
Hjertekramper føles som en klemmen, knugen eller trykken for brystet eller i hele brystkassen. Det opstår typisk i forbindelse med anstrengelse eller psykisk stress. Nogle oplever en udstråling af smerterne til arme, kæbe, tænder, øre, mave eller mellem skulderbladene. En kvælende fornemmelse i eller omkring halsen. Mere åndenød end vanligt, måske opstået pludseligt tyngdefornemmelse, følelsesløshed eller sovende fornemmelse i arm, skulder, albue eller hånd, oftest i venstre side.
Du kan selv forebygge hjertekramper ved at efterleve følgende råd til din livsstil:
Diagnosen hjertekrampe stilles ofte på baggrund af de typiske symptomer, et EKG(elektrokardiogram). Derudover kan man foretage en arbejdstest. Denne kan oftest afklare, om smerterne kommer fra hjertet.
I visse tilfælde kan det være nødvendigt at undersøge hjertets kranspulsårer direkte ved en KAG.
Først og fremmest hjælpe med at opspore og måske formindske risikofaktorerne. I nogle tilfælde kan det klares med medicin. I andre tilfælde kan der være behov for at få foretaget en ballonudvidelse af kranspulsårerne. Eller også en regulær by-pass operation, hvor man påsyr hjertet nogle årer, der skal erstatte de forsnævrede kranspulsårer, dvs. at man laver 'omkørsler'.
Hjertekrampe føles som en knugende, trykkende smerte eller en sammensnørende fornemmelse, sædvanligvis bag brystbenet. Smerten kan stråle ud til den ene eller begge arme, som regel den venstre arm. Smerten kan også stråle til hals, kæbe og mave eller ryg. Hjertekrampe kan både ramme kvinder og mænd.
Hjertekrampe udløses oftest af fysisk anstrengelse eller af psykisk stress, ved kuldepåvirkning eller store måltider. Smerterne forsvinder normalt hurtigt, når man holder op med at anstrenge sig.
I langt de fleste tilfælde skyldes hjertekrampe åreforkalkning i hjertets kranspulsårer, som forsyner hjertemusklen med iltmættet blod og næringsstoffer. Åreforkalkning medfører forsnævringer i kranspulsårerne, så blodet ikke kan flyde frit. Derfor får hjertet tilført for lidt ilt, når det skal anstrenge sig. Dette giver smerter i hjertet.
Hjertekrampe kan forværres af anden sygdom, som øger hjertets arbejde fx forhøjet stofskifte, feber, hjerterytmeforstyrrelser eller sygdomme i hjertets klapper. I sjældne tilfælde kan hjertekrampe skyldes, at kranspulsårene trækker sig sammen og bliver så snævre, at blodforsyningen forringes.
Hjertekramper føles som en klemmen, knugen eller trykken for brystet eller i hele brystkassen. Det opstår typisk i forbindelse med anstrengelse eller psykisk stress. Nogle oplever en udstråling af smerterne til arme, kæbe, tænder, øre, mave eller mellem skulderbladene. En kvælende fornemmelse i eller omkring halsen. Mere åndenød end vanligt, måske opstået pludseligt tyngdefornemmelse, følelsesløshed eller sovende fornemmelse i arm, skulder, albue eller hånd, oftest i venstre side.
Du kan selv forebygge hjertekramper ved at efterleve følgende råd til din livsstil:
Diagnosen hjertekrampe stilles ofte på baggrund af de typiske symptomer, et EKG (elektrokardiogram). Derudover kan man foretage en arbejdstest. Denne kan oftest afklare, om smerterne kommer fra hjertet.
I visse tilfælde kan det være nødvendigt at undersøge hjertets kranspulsårer direkte ved en KAG.
Først og fremmest hjælpe med at opspore og måske formindske risikofaktorerne. I nogle tilfælde kan det klares med medicin. I andre tilfælde kan der være behov for at få foretaget en ballonudvidelse af kranspulsårerne. Eller også en regulær by-pass operation, hvor man påsyr hjertet nogle årer, der skal erstatte de forsnævrede kranspulsårer, dvs. at man laver 'omkørsler'.
Priserne er gældende fra 1. januar 2019. Alle priser er vejledende og tillægges et gebyr på 6 % til dækning af den lovpligtige patientforsikring.
Hjertet er opbygget af muskelvæv. Det er en udholdende trykpumpe, som konstant forsyner vores organer med blod og derigennem giver kroppen ilt og næring.