
Kikkertundersøgelse af livmoderhalsen - kolposkopi
En kikkertundersøgelse af livmoderhalsen - også kaldet en kolposkopi - bruges til se, om der er forandringer i slimhinden i de ydre kønsorganer.
Polypper er druelignende vækster, der opstår i livmoderhalsens eller livmoderhulens slimhinde. Derfor kaldes de også for slimhindepolypper.
De kan blive op til 2 cm i diameter. Nogle gange er der kun en enkelt polyp, men ofte optræder de flere sammen. Slimhindepolypper er meget almindelige og heldigvis oftest godartede.
Polypper i livmoderhalsen eller livmoderhulen giver symptomer i form af kraftigt, tyndt udflåd og blødninger fra underlivet mellem menstruationerne eller i forbindelse med samleje. Selv om slimhindepolypper oftest er ufarlige, bør du få foretaget en gynækologisk undersøgelse, hvis du får nogle af ovenstående symptomer. Det kan nemlig også være tegn på celleforandringer i livmoderhalsen eller livmoderhulen.
Polypper i livmoderhalsen kan fjernes hurtigt og let i forbindelse med en kikkertundersøgelse i lokal eller fuld bedøvelse. Polypperne undersøges derefter mikroskopisk, så man kan opdage eventuelle vævsforandringer. Polypper af denne type plejer ikke at komme igen, og der optræder normalt ikke yderligere problemer.
En kikkertundersøgelse af livmoderhalsen - også kaldet en kolposkopi - bruges til se, om der er forandringer i slimhinden i de ydre kønsorganer.
En hysteroskopi er en kikkertundersøgelse af livmoderhulen.
Kikkertoperation af underlivet bruges til undersøgelse og operation af bughulens organer.
Priserne er gældende fra d. 23. april 2020. Alle priser er vejledende og tillægges et gebyr på 6 % til dækning af den lovpligtige patientforsikring.