Tid til vagtskifte på Aleris-Hamlet

NisMichael-1200x700.jpg

Administrerende direktør Nis Alstrup træder efter 12 år hos Aleris-Hamlet tilbage som led i et planlagt generationsskifte. Ny mand på posten er den viceadministrerende direktør Michael Gram Kirkegaard. Alstrup og Kirkegaard har udgjort direktionen i Aleris-Hamlet siden 2017. Det er med andre ord en erfaren ny CEO, der med både ledelsens og ejerkredsens fulde opbakning efter planen tager over 1. april i år.