Welcome on board Aleris-Hamlet
At få en god introduktion og få oplevelsen af at blive en del af noget større, der gør en forskel hver dag, er helt afgørende for, at nye medarbejdere får Aleris-Hamlet kulturen ind under huden.

Det er baggrunden for, at vi på Aleris-Hamlet prioriterer at samle alle nye medarbejdere til en hel dags Onboarding en gang i kvartalet. Det innovative Onboarding koncept er udviklet af vores HR-afdeling.
”Vi har haft fokus på tilrettelægge en dag med et skarpt indhold, men mindst lige så vigtigt er det relationelle. Vi er en stor organisation med mange hospitaler rundt om i landet, og det er vigtigt for os, at der er sat tid af til, at medarbejderne kan lære hinanden at kende på tværs af lokationer og afdelinger”, forklarer HR-partner Julie Jansen.
På Onboarding får de nye medarbejdere en grundig introduktion til organisationen herunder HR, IT, GDPR, kvalitet og marketing/kommunikation. At få sat ansigt og ansvarsområder på de mange stabsfunktioner, som understøtter driften, er en stor fordel, hvis man senere får brug for hjælp.
De faglige indlæg krydres med sociale indslag som fx kollegabingo, hvor de nye kolleger rystes sammen på en anderledes og sjov måde.
Kultur og værdier i spil
Aleris-Hamlets kultur og værdier er vores daglige ledestjerne og helt afgørende for, at vi lykkes med at skabe den arbejdsglæde, som er forudsætningen for tilfredse kunder. Vores Onboarding spiller derfor en vigtig rolle, når det gælder om at få kulturen og værdierne rigtig ind under huden.
”Vi bryster os af, at vores værdier ikke blot er et skuffedokument, som trækkes frem ved officielle lejligheder, men noget der virkelig lever i organisationen, og det kræver en kontinuerlig italesættelse overfor både nye og gamle medarbejdere”, siger HR-direktør Mette Stokholm.
Dagen rundes af med den store Onboarding quizz, hvor deltagerne dyster i den viden, som de har tilegnet sig i løbet af dagen.