Om Aleris-Hamlet Privathospital
Aleris-Hamlet Privathospital er en del af Aleris-koncernen, som er en af Skandinaviens førende, private sundhedsvirksomheder.

Aleris-koncernen tilbyder sundhedsydelser og diagnostiske tjenester i Sverige, Norge og Danmark. På Nordisk plan har Aleris ca. 4.500 medarbejdere på sine godt 100 lokationer og har en årlig en omsætning på SEK 4,4 mia.
Kort om Aleris-Hamlet Privathospital i Danmark
I Danmark er Aleris-Hamlet Privathospital en af de førende private sundhedsaktører. Udover at drive landets største landsdækkende kæde af privathospitaler med afdelinger i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Herning, København og Ringsted, har Aleris-Hamlet også et innovativt forretningsben, som fokuserer på at udvikle digitale sundhedsløsninger, der kan bidrage til en bedre kundeoplevelse og et mere effektivt sundhedsvæsen.
Aleris-Hamlet tilbyder fysiske og digitale sundhedsydelser af høj kvalitet til det offentlige sundhedsvæsen, forsikringsselskaber og til patienter, der selv betaler for deres udredning og behandling.
Aleris-Hamlet i Danmark omsætter for ca. 700 mio. DKK og har ca. 1.000 medarbejdere.
Vi vil være førstevalget
Aleris har en vision om at være førstevalget, når det gælder din sundhed. Høj kvalitet og god service kendetegner alt, hvad vi gør.
Vi arbejder ud fra kundeløftet
Kundeløftet tager udgangspunkt i vores værdier, der hver dag guider os i mødet med vores kunder. Vores værdier forkortes til OPEN og står for:
Omsorgsfuld - Professionel - Engageret - Nytænkende